Om Humanova

Mød stifteren

Humanova er stiftet af Tobias Kierk, cand.merc. i marketing, med 18 års erfaring inden for surveys, statistisk analyse og strategisk rådgivning.

Han har arbejdet for nogle af landets bedste konsulenthuse og lavet undersøgelser for en lang række af Danmarks største virksomheder og brands om næsten alt: markedsanalyser, kampagneevalueringer, trivselsmålinger, kundetilfredshed, forældretilfredshed, elevtrivsel osv. Hvis der findes et spørgsmål, er der en god chance for, at han allerede har stillet det til. 

Det har gjort ham til en af landets førende eksperter inden for kvantitativ vidensopbygning (hvis han selv skal sige det).

Værdier

Ærlighed
Konsulentbranchen lider under et lidt trælst skuespil mellem leverandører og kunder. Det grunder ofte i en endnu mere træls angst for at lave fejl og deraf miste relationen til en god kunde. Det skuespil har én gedigen faldgrube: man siger ikke altid hvad man mener og rådgivningen bliver aldrig åben og progressiv, men kun en okay mellemvare. Og det skader alle involverede. Hos Humanova kan du forvente ærlighed fra første kontakt. Vi har en holdning. Og den holdning er som oftest baseret på erfaring eller fakta.

Tænk langsigtet
Der er også en dag efter i morgen. Og efter nytår. Når vi rådgiver eller opbygger indsigter, tager vi det lange lys på, hvis det er muligt. Og det er det ofte. Du har formentligt en langsigtet strategi. Den understøtter vi med viden.

Nytte frem for pynt
Når man leverer indsigter, er det demotiverende for alle parter, hvis de bliver lagt i en fysisk eller digital skuffe efter de er blevet præsenteret. I alt hvad vi laver, forsøger vi at gøre formidlingen og resultaterne provokerende nok til, at dette ikke sker.

Vores DNA

Humanovas DNA er ret simpel: vi leverer data og indsigter, I kan handle på.

Hvad sker der for det mærkelige tegn i logoet?

Sigma (σ), symbolet i Humanovas logo

Sigma (σ) er tegnet for standardafvigelse, et mål for, hvor meget observationer i en gruppe typisk afviger fra gennemsnittet. Det er det, vi undersøger. For mennesker er forskellige. Og det afspejler farverne.

Lad os tale om dit næste projekt

Kontakt Humanova