Elevtrivselsundersøgelse

En elevtrivselsundersøgelse viser, hvordan eleverne oplever deres uddannelse og skole: undervisningen, underviserne, fællesskabet, rammerne og deres egen indsats. Målet er ikke kun et tal for trivslen, men at se, hvad der ligger bag, og hvad I skal gøre først for at få flere elever til at trives, blive og anbefale jer.

Hvad måler man typisk?

En god spørgeramme dækker en række temaer, der hver består af et lille antal konkrete udsagn. Eleverne svarer på alle udsagn med den samme skala fra helt uenig til helt enig. De mest almindelige temaer er:

• Samlet tilfredshed og ambassadørvilje: "Jeg er samlet set tilfreds med skolen" og "Jeg anbefaler gerne uddannelsen til andre". De to udsagn er undersøgelsens kerne og bruges som mål for trivslen i analyserne.
• Undervisere: faglig dygtighed, evnen til at forklare, forberedelse, feedback, respekt, ansvar til eleverne og om aftaler overholdes.
• Undervisning: forventninger til eleverne, kreativitet, elevindflydelse, variation i undervisningsformerne, sammenhæng mellem fagene og brug af skolens digitale læringsplatform.
• Socialt miljø: stemning, sammenhold, hjælp og støtte fra kammerater, tryghed, glæde ved at gå på skolen og modtagelsen ved uddannelsens start.
• Organisering: om man kan finde de informationer, man har brug for, om der gives besked om aflysninger og ændringer, om hjælpen fra skolens administration er god, og om skolen reagerer, når regler brydes.
• Fysisk miljø: arbejdsforhold, vedligeholdelse og rengøring samt indretning og udseende.
• Udstyr og materialer: adgang til det nødvendige it-udstyr og hjælp, når noget ikke virker.
• Egen motivation og indsats: lysten til at lære, at komme til tiden, deltage aktivt, overholde aftaler og have det rigtige med til timerne.

Hertil kommer en række spørgsmål om eleven selv og om vejen gennem uddannelsen:

• Oplevet fagligt niveau i forhold til de andre på holdet.
• Fravær og manglende afleveringer den seneste måned.
• Overvejelser om at stoppe på uddannelsen og den vigtigste årsag: skolen, uddannelsen eller noget personligt.
• Oplevede krav og sværhedsgrad: for store, tilpas eller for små.
• Om eleven oplever, at skolen interesserer sig for, at man gennemfører uddannelsen.
• Baggrundsspørgsmål som køn, alder, linje og klasse, så resultaterne kan deles op, uden at nogen kan genkendes.

Sådan er spørgerammen bygget

Alle udsagn besvares på én ensartet femtrinsskala fra helt uenig til helt enig, med en "ved ikke"-mulighed. Det gør skemaet nemt at udfylde og resultaterne nemme at sammenligne. Skifter skalaen mellem spørgsmålene, bliver både eleverne og analysen forvirret, og scorerne kan ikke uden videre lægges sammen.

Til analyserne regnes hvert udsagns svar om til en score fra 0 til 100: 0, hvis alle er helt uenige, og 100, hvis alle er helt enige. Et tema er gennemsnittet af de udsagn, det består af. Det giver tal, der kan sammenlignes på tværs af temaer, linjer, klasser og år.

Sådan kan resultaterne visualiseres

Det vigtigste er, at resultaterne kan læses ved første blik. Det klassiske billede er svarfordelingen på hvert udsagn: Hvor stor en del af eleverne er helt uenige, hvor mange svarer hverken eller, og hvor mange er helt enige? Jo mere grønt, desto mere positivt oplever eleverne forholdet, og scoren til højre samler fordelingen i ét tal.

Ud over fordelingerne viser en hovedrapport typisk:

• Temascorer side om side, så man kan se, hvilke temaer der ligger højest og lavest.
• Top og bund 10: de udsagn med de højeste og de laveste scorer, som viser institutionens styrker og de mest synlige udfordringer.
• Sammenligning på tværs: mellem linjer, uddannelser og klasser, og mellem år, hvis spørgsmål og skala er de samme.
• Trivsel på tværs af baggrund: hvordan trivslen hænger sammen med køn, alder, fravær, oplevet fagligt niveau, krav og overvejelser om at stoppe.
• Punktdiagrammer over klasser: hver prik er en klasse, og man kan se, om høj tilfredshed med fx underviserne følges af høj trivsel.

Fra måling til prioritering

Man kan godt spørge eleverne, hvad der er vigtigst for deres trivsel. Men det er svært at vurdere selv: Alt bliver hurtigt vigtigt. I stedet beregner vi statistisk, hvor meget hver faktor betyder for den samlede trivsel, og sætter det over for, hvor tilfredse eleverne er. Resultatet er et indsatskort.

Kortet læses sådan: Faktorer, der betyder meget for trivslen, men hvor tilfredsheden er lav, er udfordringerne, og her gør en indsats størst forskel. Styrkerne betyder meget og scorer højt, og dem skal I passe på. Faktorer, der betyder lidt, men scorer højt, er muligheder for at flytte ressourcer. Den stiplede diagonal viser, hvor tilfredsheden bør ligge, når betydningen er stor.

Hvordan gøres de mellemtilfredse til ambassadører?

Mange elever svarer "enig", ikke "helt enig", når de skal vurdere skolen som helhed. Derfor sammenligner vi de to grupper og ser, hvilke udsagn der adskiller dem mest. Det er de forhold, der kan flytte den store gruppe af tilfredse elever op blandt dem, der aktivt vil anbefale skolen til andre.

Statistisk sikkerhed

Inviteres alle elever, og er svarprocenten høj, er den statistiske usikkerhed lille. Vi opgiver den som et konfidensinterval: Det sande gennemsnit ligger med 95 procents sikkerhed inden for et par point fra det målte. Det afgør også, om en ændring siden sidste måling er reel. For at beskytte eleverne vises resultater kun for grupper med mindst fem besvarelser.